ŠKODA Gladsaxe

Verdenspremiere på ŠKODA ENYAQ COUPÉ iV

Coupé-versionen af ŠKODAs eldrevne SUV har haft verdenspremiere. ENYAQ COUPÉ iV har et sportsligt design, og topmodellen er sportsbilen RS, som for første gang er 100 procent elektrisk. I slutningen af marts bliver det muligt at forudbestille ŠKODAs nye elbil i Danmark.

ŠKODA har afsløret den helt nye ENYAQ COUPÉ iV i Prag, og den er på mange måder den komplette pakke som elbil. Det sportslige coupédesign appellerer til følelserne, mens rummeligheden tiltaler fornuften. Desuden er designet med til at give ENYAQ COUPÉ iV klassens laveste luftmodstand, hvilket bliver vekslet til den hårdeste valuta blandt elbiler: lang rækkevidde.

Forventningen til ENYAQ COUPÉ iV er da også stor hos ŠKODA i Danmark .

”Vi glæder os meget til at få ENYAQ COUPÉ iV til landet. Vi er sikre på, at danskerne vil tage lige så godt imod den, som de har gjort med ENYAQ iV. Topmodellen ENYAQ COUPÉ iV RS er den første RS-model, som er 100 procent elektrisk, og den bliver den første modelvariant, som kommer til Danmark – forventeligt i juni,” siger Thomas Bruun, direktør for ŠKODA Danmark.

Eksteriør: smukt coupé-design og stort panoramaglastag

Ligesom ENYAQ iV er ENYAQ COUPÉ iV bygget på MEB-platformen, som er udviklet udelukkende til elbiler. ENYAQ COUPÉ iV er 4.653 mm lang, 1.879 mm bred og 1.622 mm høj og er dermed 4 mm længere og 1 mm højere end ENYAQ iV. Akselafstanden er den samme – 2.765 mm – og bagagerummet rummer hele 570 liter liter, hvilket kun er 15 liter mindre end ENYAQ iV trods det smukke coupédesign.

Coupédesignet er med til at give ENYAQ COUPÉ iV klassens laveste luftmodstand med en luftmodstandskoefficient på 0,234 Cw. Derudover udmærker ENYAQ COUPÉ iV sig bl.a. ved at have panoramaglastag som standard. Panoramaglastaget strækker sig i hele tagets længde og er elegant integreret med bagruden. Det er det største i ŠKODAs modelprogram og er med til at forstærke oplevelsen af en lys og rummelig kabine.

ENYAQ COUPÉ iV kan fås med fuld LED Matrix-forlygter, hvor 24 LED-pærer i hver forlygte konstant tilpasser lyset til kørselsforholdene, så føreren kan køre med fjernlys hele tiden uden at blænde andre i trafikken.

Til gengæld lægger medtrafikanterne helt sikkert mærke til ENYAQ COUPÉ iV, når den er udstyret med Crystal Face, hvor 131 LED-pærer får de ŠKODA-karakteriske lodrette ribber på fronten til at lyse.

Både fuld LED Matrix-forlygter og Crystal Face er standardudstyr på ENYAQ COUPÉ iV RS, som ydermere har sorte 20” Taurus-alufælge og sorte designdetaljer. Og er den iklædt den iøjnefaldende Mamba Green-lakering, som er eksklusiv for ENYAQ COUPÉ iV, er man slet ikke i tvivl om, at der er tale om helt særlig elbil fra ŠKODA!

Interiør: lækre materialer og fokus på bæredygtighed

Det gælder også interiøret, hvor ENYAQ COUPÉ iV RS fås med to Design Selections, som er ekslusive for bilen. Som standard har den Design Selection RS Lounge med paneler i kulfiber-look og sæder og instrumentbord beklædt med sort Suedia-mikrofiber med lime-grønne kontrastsyninger. Dertil kommer limegrønne kanter på sæderne. Tilvælger man Design Selection RS Suite, er sæderne i stedet beklædt med sort, perforeret læder med grå kontrastsyninger og kanter, ligesom instrumentbordet har et matchende læder-look.

Til de øvrige ENYAQ COUPÉ iV-modeller kan man vælge mellem fem Design Selections, hvor flere har fokus på naturlige materialer og genbrug. Således har Design Selection Lodge sæder og instrumentbord beklædt med stof, som består af 40 procent ren uld og 60 procent polyester, hvor sidstnævnte er produceret af genbrugte PET-flasker. Og vælger man ecoSuite, er sæder og instrumentbord iklædt cognacfarvet læder, som er garvet med ekstrakt fra olivenblade i stedet for kemikalier.

Drivlinjer: op til 299 hk og mere end 500 km rækkevidde

ENYAQ COUPÉ iV RS er den hidtil stærkeste og hurtigste elbil fra ŠKODA. To elmotorer yder samlet 299 hk (220 kW) og 460 Nm og får den til at accellerere 0-100 km/t. på 6,5 sekunder, og topfarten er 180 km/t. ENYAQ COUPÉ iV RS har et batteri på 82 kWh (netto 77 kWh) og firehjulstræk.

ENYAQ COUPÉ iV 80x har ligeledes to elmotorer/firehjulstræk og et batteri på 82 kWh, men her er den samlede ydelse 265 hk/425 Nm.

Begge modeller er godkendt til at trække 1.200 kg.

Vil man have længst mulig rækkevidde, skal man vælge ENYAQ COUPÉ iV 80, som også har batteriet på 82 kWh, men kun én elmotor med 204 hk (150 kW)/310 Nm. Den kan køre over 500 km (WLTP) på en opladning.

Sidst, men ikke mindst er der også en ENYAQ COUPÉ iV 60 med et batteri på 62 kWh (netto 58 kWh) og en elmotor på 179 hk (132 kW)/310 Nm.

ENYAQ COUPÉ iV 60 og 80 må trække 1.000 kg.

Alle ENYAQ COUPÉ iV kan lade med 11 kW AC med en ladeboks, ENYAQ COUPÉ iV 60 kan lynlade med op til 120 kW DC, mens modellerne med batteriet på 82 kWh kan lynlade med op til 135 kW. Så tager en opladning fra 10 til 80 procent cirka 29 minutter.

Assistentsystemer: head-up-display med augmented reality og automatisk parkering

Euro NCAP har for nylig kåret ENYAQ iV som den mest sikre bil i sin klasse i 2021. Dermed kan man også trygt vælge ENYAQ COUPÉ iV, som fås med en række innovative assistentsystemer. Bl.a. kan ENYAQ COUPÉ iV udstyres med head-up-display med augmented reality (AR), hvor informationer bliver projekteret til to forskellige områder i forruden. Informationer som f.eks. hastighed og genkendelse af trafikskilte bliver vist lige over instrumentbordet, mens f.eks. navigationssystemets pilevisning projekteres et niveau højere, så man får en oplevelse af at se pilene på vejen foran sig.

ENYAQ COUPÉ iV kan også udstyres med Collision Avoidance Assist, som opdager, hvis man er ved at kollidere med en fodgænger, cyklist eller en anden bil og øger ratudslaget, så man skal dreje mindre på rattet for at foretage undvigemanøvren. Et andet system er Turn Assist, som advarer og ultimativt bremser ENYAQ COUPÉ iV, hvis der kommer trafik forfra eller bagfra ved venstresving. Det handler ligeledes om bagfrakommende trafik, når Exit Warning advarer, hvis man er ved at åbne sidedøren, så en cyklist eller en bil kører ind i den.

Travel Assist består af Adaptive Lane Assist, Traffic Jam Assist, Emergency Assist og Predictive Cruise Control, hvor sidstnævnte bruger billeder fra kameraet i forruden og data fra navigationsanlægget til at holde øje med sving og fartgrænser og tilpasser farten på forhånd. Ultimativt kan Travel Assist overtage styringen og hjælpe føreren trygt igennem smalle passager – også i byen.

Opkobling: stor skærm og online-opdateringer

Skærmen på op til 13 tommer i kabinen er omdrejningspunket for al kommunikation i og interaktion med ENYAQ COUPÉ iV. Den kan betjenes via tryk på skærmen, en touchslider, håndbevægelser foran skærmen eller ved at tale til den digitale assistent, Laura, som forstår 15 sprog inkl. dansk. Desuden kan mange funktioner –og det digitale cockpit – betjenes via multifunktionsrattet.

ŠKODAs nye elbil er altid online via indbygget eSIM, så man bl.a. kan styre opladning og temperatur i kabinen via sin smartphone, ligesom bilen kan modtage opdateringer af vejkort og systemsoftware, selvom den står hjemme i carporten.

Simply Clever: kabelrenser og isskraber i bagklappen

ŠKODA er kendt for sine smarte Simply Clever-løsninger, og dem er der selvfølgelig også mange af i ENYAQ COUPÉ iV. Således kan man få en praktisk kabelrenser, så man nemt og hurtigt kan gøre ladekablet rent, inden man lægger det pænt på plads i et særligt rum under bagagerumsgulvet – iklædt en særlig hætte til at beskytte stikket.

ENYAQ COUPÉ iV har også den velkendte paraply i førerdøren, mens isskraberen med indbygget forstørrelsesglas og dækmønstermåler har sin plads i bagklappen.


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk